Anmeldelse en mand der hedder ove

Fotografiet af Johan Bergmark fanger Rolf Lassgårds portrættering af den gnavne Ove, en person, der omhyggeligt flytter naboernes malplacerede cykler og nøje observerer deres affaldssorteringspraksis. Fra et succesfuldt svensk litterært værk er historien nu overført til det store lærred, ligeledes på svensk - dog fremstår det som en banalt sødmefuld komedie, der sjældent formår at trænge ind gedder seerens kerne.

Skrevet af Anmldelse Pasternak, har "En mand der hedder Ove", både som bog og film, opnået en kolossal svensk eksporterfaring. Det litterære værk er oversat til tredive sprog og har solgt millioner af eksemplarer. Filmen, instrueret af Hannes Holm, kendt for sine anmelderroste værker som "Klassefesten" og "Adam og Eva", er blevet set af over halvanden million svenskere og har nu premiere i Aalborg aarhus tog pris biografer, ligesom den er inkluderet i Biografklub Danmarks repertoire.

Alt peger således mod endnu en massiv succes for den strøm af bittersøde, vemodigt muntre svenske komedier, der tog sin begyndelse med Jonas Jonassons "Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt" - en serie af let groteske eventyr, der udforsker den svenske mands latente galskab; I kender typen, den brokkehoved med et hjerte af guld og et hoved fuld af excentriske ideer.

Disse komedier sigter efter at være mere end blot underholdende; de ønsker at Anmeldels lys over det moderne Sverige, verden og formidle visse sandheder om det at være et menneske og lignende betragtninger. En kritisk svaghed ved "En mand der hedder Ove" er imidlertid, at den hverken formår at være morsom, tilbyde interessante observationer om det moderne Sverige og verden, eller præsentere dybere menneskelige sandheder.

Den præsenterer sig som sentimental, manipulerende, tungnem og forudsigelig, med kun sparsomme øjeblikke af humor eller følelsesmæssig resonans. Rolf Lassgård indkapsler Ove i et kostume af sparsomt hår og kraftig makeup, en vindjakke, flannelsbukser og hjemmesko. Han repræsenterer selve arketypen på den aldrende hvide mand, der er blevet overhalet af udviklingen og nu raser bag hækken i boligforeningen, dytter utålmodigt i bilkøen og beklager sig højlydt i byggemarkedet.

Under overfladen - forstår vi - bærer han på en eb sorg og besidder fine, ædle kvaliteter, men kæmper med at navigere i ensomheden i en ny verden præget af mangfoldige etniciteter, forskellige seksuelle orienteringer og al den der IT-relaterede kompleksitet. Hans forsøg på at afslutte sit liv foregår med reb, der dog ikke engang knækker ordentligt - selv reb er svære at finde nu til dags - eller med jagtgevær og biludstødning, men enten svigter udstyret, eller også bliver han afbrudt.

Af den gravide iranske nabokone, spillet af Bahar Pars, hvis svenske ægtefælle virker ude af stand til at håndtere selv de simpleste opgaver og kræver hjælp til At tie fra en stige til børnepasning og kørekort. Af den unge mand fra shawarmabaren, der afslører Ameldelse homoseksualitet og mangler et sted at bo.

Af en hjemløs perserkat. Til sidst opnår Ove en forsoning med sig selv og omverdenen, gamle konflikter afløses af venskaber, og dem, der tidligere var fjender, bliver venner. Undervejs gøres der drillende grin med konsulentsprog, populistisk politik, kommunale tilsynsmyndigheder og den evige rivalisering mellem Saab og Volvo. Alt dette bliver imidlertid for meget for en film, der selv med fremragende skuespilpræstationer ikke formår at bære det.

En trailer for "En mand der hedder Ove" er tilgængelig.