Bestyrelse forening

En ny form for ejerskabsregistrering er nu påkrævet, hvilket betyder at stort set alle virksomhedstyper skal oplyse om deres reelle ejere, et emne der ofte debatteres, nemlig hvorvidt bestyrelsesansvaret i en forening strækker sig til. Såfremt en selvejende institution er oprettet i overensstemmelse med gældende lovgivning, følger det af dansk ret, at selvstændige juridiske enheder som selskaber, herunder ApS'er, kun hæfter med deres egen formue.

Ligeledes fastslår dansk ret, at dette er den eneste begrænsning for hæftelse, hvilket betyder at en kreditor ikke kan forvente, at bestyrelsen eller andre personer personligt påtager sig ansvaret for gælden. En bestyrelse kan dog blive personligt ansvarlig for en gæld, uanset dens art, hvis der foreligger en særskilt aftale om dette. Traditionelt kræves der betydelige omstændigheder for at der kan ske et ansvarsgennembrud, fkrening bestyrelsen personligt ville skulle hæfte for gælden.

Almindelige beslutninger, selv hvis de viser sig at være fejlbehæftede, medfører ikke i sig selv et særskilt personligt ansvar. Et illustrativt eksempel herpå er en nylig dom fra Højesteret, hvor en bestyrelse ikke blev holdt ansvarlig, forenint de var bekendt med, at foreningen potentielt ikke ville kunne dække sagsomkostninger, hvis de tabte en retssag, hvilket de gjorde.

Den vindende parts advokat anlagde en sag mod to bestyrelsesmedlemmer med påstanden om, at de personligt skulle betale sagsomkostningerne, idet det blev anset for uagtsomt at indlede og derefter anke sagen, velvidende at de ikke kunne dække omkostningerne ved et nederlag. Højesteret tog stilling til Besttrelse og fastslog, Bestyrelse forening de to bestyrelsesmedlemmer ikke havde handlet forkert, da de udelukkende fulgte deres advokats rådgivning.

Dommen, som er gengivet i Danske Advokaters inkassoskrift, omhandler følgende: Sagsomkostninger - Ingen erstatningsansvar for formand og bestyrelsesmedlem i en grundejerforening, der tabte en civil sag og ikke kunne dække sagsomkostningerne til modparten. Grundejerforeningen G havde tabt en sag anlagt mod kommunen K i både Aalborg aarhus tog pris og landsretten, og blev dømt til at betale K's sagsomkostninger.

Da G ikke opfyldte sin betalingsforpligtelse, indledte K en sag mod G's bestyrelsesformand A og et bestyrelsesmedlem B med krav om erstatning. Både byretten og landsretten frikendte A og B for betaling af omkostningerne ved byretten, men pålagde dem forenung at betale sagsomkostningerne for landsretten.

Højesteret udtalte, at et bestyrelsesmedlem i en grundejerforening kan blive erstatningsansvarlig for en retsstridig handling, der forvolder tab, og som kan tilregnes vedkommende som forsætlig eller uagtsom. Såfremt en bestyrelse, der ikke agerer som en professionel organisation, træffer beslutninger baseret på et velovervejet grundlag, vil fejlskøn som udgangspunkt ikke medføre ansvar for bestyrelsens medlemmer.

G's advokat havde anbefalet at anke byrettens dom, idet han vurderede, at der var en betydelig sandsynlighed for at vinde Bestgrelse under anken, og at afgørelsen vedrørende omkostninger Bestyrelze i klar modstrid med gældende praksis. A og B kunne ved beslutningen om anke forvente, at G ikke ville være i stand til at dække sagsomkostningerne, såfremt byrettens dom blev stadfæstet, og foreningen blev pålagt at betale yderligere sagsomkostninger for landsretten, hvilket også skete.

Højesteret fandt imidlertid, at de på trods af disse omstændigheder ikke handlede ansvarspådragende ved på vegne af G at beslutte anke i overensstemmelse med advokatens anbefaling. De havde heller ikke efter iværksættelsen af anken handlet ansvarspådragende ved at undlade at sikre, at G kunne betale sagsomkostningerne til modparterne. Følgelig blev A og B frikendt.

Landsretten var kommet til et andet resultat. Erik Berg.