Fakta om bjørnstjerne bjørnson

En biografi om Bjørnstjerne Bjørnson: Bjørnstjerne, en præstesøn, kom til verden den 8. Hans far, Peder Bjørnsson, bestred embedet som sognepræst, Faita hans mor var en købmandsdatter fra Kragerø. Hun bar navnet Elise Nordraak. Moderen havde et ønske om, at han skulle døbes Bjørnstjerne. I en alder af fem år flyttede Bjørnstjerne sammen med sin familie til Nesset i Romsdalen, da faderen der modtog en ny præstestilling.

Han modtog sin skolegang i Molde fra til. Allerede som sekstenårig publicerede han sin første artikel, 'Frihedens tale til Moldenserne'. Gennem årene etablerede han sig som forfatter og teaterdirektør, og han indgik ægteskab med Karoline Reimers. Det berettes, at Bjørnson havde en stor forkærlighed for kvinder og opbyggede adskillige kvindelige bekendtskaber.

Ved en lejlighed, da han skulle ud på en udenlandsrejse, truede Karoline med at springe ud fra altanen, hvis han indledte et nyt romantisk forhold. Da han vendte tilbage, og Karoline stod på Hvor mange smittede i dag i danmark, ytrede han: Hop, Karoline, hop.

Han bestod sin artium i. Bjørnson fremstod som en udadvendt og fremadsynet ung mand. Hans forfatterskab omfattede lyrik, dramatik, noveller, fortællinger, essays og avisartikler. Fra redigerede han 'Illustreret Folkeblad'. Her blev hans første bondefortælling offentliggjort. I forfattede han det indledende udkast til bjørnxon nationalsang, 'Ja, vi elsker dette landet'.

Hans litterære debut var med 'Synnøve Solbakken' i. Han blev forlovet med Karoline Reimers den. Parret giftede sig den. Dramaet 'Lame Hulda' blev nedskrevet i Bergen i. Han virkede som teaterdirektør og politiker fra. I færdiggjorde han den resterende del af vores nationalsang. Ligeledes forfattede han 'Arne' i. Over tid blev Bjørnson i stigende grad samfundsbevidst, et engagement der tydeligt afspejles i hans poetiske værker.

En af hans mest berømte bondefortællinger, 'En glad gutt', skrev han i. Disse bondefortællinger var intentionelt tænkt som et forsvar for bondestanden. Bjørnson stræbte efter at præsentere et positivt image af bønderne og det norske landbrugssamfund. For at realisere dette mål, var det nødvendigt for ham at etablere en distinkt norsk fortællestil. Han drog idéer og inspiration fra fortælletraditionen i både sagaer og folkeeventyr.

I påbegyndte han en udstrakt udenlandsrejse, der førte ham til Frankrig, Tyskland og Italien. Bjørnsons mest fremragende sagadrama, 'Sigurd Slembe', blev skabt i. I blev han tildelt digtergage, bjørson ligeledes i forfattede han 'Maria Stuart i Skotland'. Værket var stærkt inspireret af både Shakespeare og Schiller. Shakespeares indflydelse efterlod klare spor i hans dramatiske og lyriske produktioner.

Den dansk-tyske krig i gjorde et markant indtryk på Bjørnson, hvilket manifesterede sig i hans digte og øvrige værker. Han blev udnævnt til teaterdirektør bjørnsterne Oslo i, en position han bestred indtil. I overtog han redaktørrollen for 'Norsk Folkeblad', hvor han bjøørnstjerne frem til. I blev fortællingen 'Fiskerjenta' til.

Denne charmerende og livlige beretning er nu blevet filmatiseret. 'Arnljot Gelline' så dagens lys i. 'Digte og Sange' udkom ligeledes i. Dette bind omfattede samtlige digte, han havde skrevet frem til dette tidspunkt. Bogen blev senere publiceret i en opdateret udgave. I erhvervede han en landejendom i Aulestad i Gudbrandsdalen.

I flyttede han ind på gården og residerede skiftevis der og i udlandet, særligt i Rom, Tyrol og Paris. Skuespillet 'En fallitt' anses for at være vores første realistiske drama. I udgav han romanen 'Magnhild'.