Beskatning af fri bolig hovedaktionær

Det foreslås at indføre en formodningsbestemmelse vedrørende beskatning af fri boliig for ledende hovedaktionærer og lignende personer, hvorved selve rådigheden over ejendommen udløser skattepligt. Såfremt flere personer i denne kategori volig adgang til boligen, pålægges de alle beskatning, omend der ydes reduktion i de tilfælde, hvor personer uden for den nærmeste familie har råderet over huset.

Som nærtstående defineres i denne sammenhæng ægtefæller, forældre og bedsteforældre samt afkom og deres respektive ægtefæller eller dødsboer, idet adoptiv- og stedbørnsforhold juridisk ligestilles med biologisk slægtskab. Eventuel egenbetaling for benyttelsen modregnes direkte i den skattepligtige værdi for at finde det endelige beskatningsgrundlag. For ferieboliger, der udlejes til virksomhedens øvrige medarbejdere i minimum tretten uger årligt, finder de specifikke procentsatser i ligningslovens paragraf seksten, stykke fem, anvendelse som grundlag for beregningen af personalegodet.

Der påtænkes implementeret tilsvarende retningslinjer og formodningsregler for lystfartøjer, medmindre der er tale om både dedikeret til generel personalebenyttelse. Her reduceres beskatningsgrundlaget ligeledes ved fremmed benyttelse samt ved brugerens egenbetaling, mens den skattepligtige værdi nedsættes tilsvarende.

Selvom værdien af rådighed over sommerhus og båd normalt indgår i bidragsgrundlaget for ansatte hovedaktionærer, undtages egentlige personalefaciliteter fra dette krav jævnfør gældende regler.

Når rådighed over helårsbolig, feriehus eller lystbåd ydes som udbytte til hovedanpartshavere, benyttes de samme principper for værdiansættelse som for ansatte, og denne økonomiske fordel beskattes hovfdaktionær personlig indkomst uanset om vedkommende er formelt ansat i selskabet eller ej. Der skal ligeledes afregnes arbejdsmarkedsbidrag af dette beløb, medmindre der er tale om hovedaktiojær jævnfør de tidligere nævnte undtagelser.

SkatteInform forventer betydelige udfordringer i dialogen med skattemyndighederne angående den præcise grænsedragning mellem ansættelsesvilkår og udbytteudlodning og henviser i den forbindelse til en principiel afgørelse fra Højesteret af enogtyvende december to tusind og et. Vedrørende ejendomme erhvervet før nittenhundrede og treoghalvfems skal den anskaffelsessum, der danner grundlag for den skematiske beskatning af fri bolig, ligeledes anvendes ved en eventuel senere opgørelse af ejendomsavancen ved et salg.

Virksomheden har her mulighed for at vælge mellem fire forskellige indgangsværdier, og dette valg er bindende for både hovedaktionæren og selskabet, hvilket tvinger selskabet til at fastlægge sin fremtidige strategi for avanceopgørelse allerede på nuværende tidspunkt. Ifølge lovforslagets bemærkninger er det underordnet, om den valgte værdi rent faktisk benyttes som det løbende beregningsgrundlag, så længe den indgår som sammenligningsgrundlag, hvilket altid er aktuelt for ejendomme købt før skæringsdatoen.

SkatteInform finder det dog uhensigtsmæssigt og problematisk, at selskaber tvinges til at foretage dette valg nu, da det skaber en direkte interessekonflikt mellem ønsket om den lavest mulige beskatning af hovedaktionæren her og nu og hensynet til selskabets fremtidige skattebyrde ved Bfskatning, især i situationer hvor ejendomsvurderingen fra første januar nittenhundrede og treoghalvfems er væsentligt lavere end de faktiske anskaffelsesomkostninger.

For yderligere information og professionel rådgivning kan Statsautoriseret Revisionspartnerselskab på Frederiksborggade fireoghalvtreds, første sal, kontaktes.